Tilbage til forsiden.

Teaterforeningen Bøgestrømmen ønsker Godt Nytår!

 


 Januar 2012. Nyheder om de kommende forestillinger.
Til foreningens medlemmer og alle andre teaterinteresserede.
 

 

Velkommen i teateret i 2012

 

Vi starter det nye år med Svalegangens prisbelønnede forestilling Besættelse.

Som optakt til stykket holder dramatiker Ann Sofie Oxenvad et foredrag om forestillingen - og dens historiske baggrund.

Teaterforeningen byder på et glas vin - og sælger et lille måltid ved siden af.

 

 
 

Baseret på en sand historie


BESÆTTELSE er skrevet af dramatiker Ann Sofie Oxenvad og baseret på flere års omfattende research i retsopgøret mod den aarhusianske Gestapo-stikker Grethe Bartram umiddelbart efter befrielsen i 1945. Under besættelsen var hun kommunist og aktivt medlem af Modstandsbevægelsen og samtidig en af Gestapos mest effektive stikkere i Danmark.
Vi præsenteres for Grethe Bartram og fem mænd, som alle får betydning for hende under retssagen: en bror, en elsker, en forsvarer, en fængselspræst og en ung fængselsbetjent.
Forestillingen er ikke en biografisk skildring af Grethe Bartrams liv og forsøger ikke at retfærdiggøre hende, men undersøger vores forhold til ideologier og “det onde” og stiller spørgsmålet: Hvis man fjerner de onde, er det onde så væk? Forestillingen har spillet for fulde huse på Svalegangens Teater i Aarhus.

 

Se en lille video fra forestillingen her:

 

 
Teaterforeningen byder på et glas vin - og et foredrag
 
Som en helt særlig optakt til BESÆTTELSE vil Ann Sofie Oxenvad kl. 18 holde et foredrag om tilblivelsen af forestillingen. Hun vil fortælle om, hvordan man som dramatiker bevæger sig fra virkelighed til fiktion. Hvordan gør man det historiske stof vedkommende, nærværende og aktuelt for et moderne publikum?
Der er gratis adgang for alle med billet til forestillingen.

Vi vil gerne starte det nye år lidt festligt - og byder derfor på et glas vin fra kl. 17.30.
Der kan desuden købes suppe og brød for 40 kr. inden foredraget.
 

Bestilling af suppe senest den 9. januar på telefon 21 64 70 64 eller teater@andedam.dk

 

 

 
BESÆTTELSE. Tirsdag den 10. januar kl. 19.30, (med foredrag kl. 18) Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43
 
Billetpris: Medlemmer 170 kr. Løssalg 250 kr. Unge under 26: 90 kr.

Endnu ikke medlem? Læs her hvordan du kan få billetter til medlemspris.

 

Har du ikke nået at købe billet i forsalg kan det også lade sig gøre ved indgangen.
 
 

 
 

Ondskaben

 

Frit efter Jan Guillou's roman af samme navn.

 

Da vi sidste år blev præsenteret for en lille prøve på dette stykke, var vi ikke i tvivl: Denne stærke fortælling om den 14-årige Erik, der må lære at klare sig i en dagligdag fyldt med vold, ville vi gerne give Teaterforeningens publikum mulighed for at opleve.

Hjemme får han tæsk og i skolen er han selv den hårde fyr - selvom han tit ønsker det var anderledes.

Det er en barsk og beskidt beretning om den ondskab, der kan få fæste i svage menneskesind. Og samtidig en lysende beretning om en dreng med retfærdigheden i hjertet og viljen til sejr.

”Mageløst teater… (Morten Bo Kochs) fremstilling af Jan Guillou’s Ondskaben viser, hvad teater kan, når det er allerbedst”
Randers Amtsavis

”Man skal lige trække vejret og blive sig selv igen efter at have været med Morten Bo Koch på rejse i ondskabens univers. For  hans fremstilling af Jan Guillous ”Ondskaben”  viser, hvad teater kan, når det er allerbedst… mageløst teater.”
Lisbeth Stryhn, Randers Amtsavis

Med Morten Bo Koch
Instruktør Mikkel Harder Munck-Hansen
Fra Randers Egnsteater
 

Baren åbner kl. 18.45 i Teaterhøjskolens spisesal. Kom og få en snak med andre teaterinteresserede!

 

 
ONDSKABEN. Fredag den 27. januar kl. 19.30. Ottekanten, Rødkildevej 42, Stege

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Et uddrag af de kommende forestillinger:

 

 

Vild flamenco-parodi

 

Engelsk-spansk musikalsk komik i verdensklasse.

 

Paul Morocco og venner jonglerer ikke kun med guitarerne, men også med ild, bordtennisbats, æg, citrusfrugter og myter om macho-manden, hans lidenskab og mandighed. Hentet til Comedyfestivalen i Danmark af Paolo Nani.
 
 

PAUL MOROCCO & OLÉ.

Lørdag den 4. februar kl. 19.30. Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43

 

 

 

 


 

 

Klassisk komedie af Ludvig Holberg

 

Holberg er stadig holdbar – for kærlighed og griskhed går aldrig af mode!

 

HENRIK OG PERNILLE er Holbergs strammeste og klarest komponerede komedie. Historien om de to tjenestefolk, der hver især får den idé at give sig ud for deres herskab, har moret siden 1724. For til stadighed udgiver vi os for det, vi ikke er, og til stadighed er det morsomt, når ballonen revner.

 

Med bl.a. Trine Appel og Paw Henriksen
Bearbejdet af Bent Holm
Fra Folketeatret
 

HENRIK OG PERNILLE.

Mandag den 13. februar kl. 19.30. Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43

 

Bestil billet

 

 

 

 

 


 
Operatur
 
Der er enkelte ledige pladser tilbage på Musikforeningen Cæcilias operatur til Berlin i april. Læs mere her og book direkte hos Cæcilia.
 

Rigtig godt nytår! Vi ses i teateret! Med venlig hilsen
Thomas G. Bagge og Erik Rasmussen, Teaterforeningen Bøgestrømmen

www.teaterforeningen.dk

 

Hvis du fremover vil modtage nyhedsmails fra Teaterforeningen Bøgestrømmen: Send en mail til nyhedsbrev@teaterforeningen.dk Vi sender nyhedsbrev ud ca. en gang om måneden.

Alle andre henvendelser til Teaterforeningen Bøgestrømmen bedes sendt til info@teaterforeningen.dk